Gyldenløve
"Gyldenløve", 4600 Køge (ejerboliger)
Kom til åbent hus i vores prøvebolig i Postillionen, Søndre Molevej 10G, 2. 4 hver søndag fra kl. 15-16 eller book en personlig fremvisning i én af de ledige boliger. Kontakt LokalBolig Køge på 56 63 03 39 for en aftale
Gyldenløve har en unik beliggenhed i første parket til Køges brede sandstrand og havnens liv. Med Søndre Kysts ubestridte bedste beliggenhed alleryderst på havnespidsen, får man en fantastisk udsigt over havet.
Ejendommens arkitektur er udtænkt efter solens gang over himlen for at give alle lejligheder maksimalt lysindfald, sol på altanerne og udsyn til det naturskønne område. Derfor får Gyldenløve en karakteristisk trappelignende opbygning med store altaner, tagterrasser, der fungerer som udsigtsplateauer og en levende stueetage med restaurant, isbod og fitness.
Gennemført materialevalg og detaljer der imponerer
Gyldenløve er i sig selv en smuk bygning.
Et gyldent vartegn, der møder de mange skibe på vej i havn.
De nybyggede ejerlejligheder er på 2-6 værelser med rige muligheder for at nyde udsigten fra altan eller tagterrasse.
Materialerne er i høj kvalitet i alle rum. Det gælder lige fra gulvene med sildebensparket til designet af køkkenerne og de store vinduespartier. Selv de flotte trappeopgange har flotte bronzedetaljer. Det er livsnydelse og liebhaveri i sin fineste form.
Fitness, middage ved havet og plads til overnattende gæster
Gyldenløve får flere funktioner, der kommer beboerne til gavn. I stueetagen finder du f.eks. Health Club med fitness, sauna og massagerum. Det er også i stueetagen, at du kan besøge restauranten og nyde en god middag med havudsigt.
Gyldenløve indeholder desuden flere gæsteboliger, som kan bookes, når du som beboer får overnattende gæster langvejsfra.
Livsnydelse i første række
Fra en lejlighed i Gyldenløve får du en ideel beliggenhed på kanten mellem natur og byliv. Det bedste fra begge verdener. Naturens ro kan nydes lige uden for døren, hvor den fredede strandeng lokker med sine smukke løberuter og gangstier langs stranden.
Hop i badekåben, og nyd et dyp i havet både sommer og vinter og afslut med et besøg i saunaen i Gyldenløves fitness-afdeling.