Strandpromenaden 55, 2. tv
4600 KøgeMed udsigt til vand, vidder og velvære
Allerede ved første blik lever adressen op til sit navn. Her bor du nemlig i første række til Køge Søndre Strand. Den markante ejendom fra 2017 står solidt med sin sorte facade, mens de lyse altaner tilføjer en elegant kontrast, som giver bygningen et iøjnefaldende og harmonisk udtryk. Lejligheden ligger i en stille og rolig bebyggelse, hvor naturen nærmest føles som en del af dit hjem. Her bor du med det hyggelige byliv til den ene side og strandens åbne vidder til den anden. En sjælden kombination af bynær beliggenhed og naturskønne omgivelser. Indenfor venter en bolig, der fremstår ny og fuldstændig indflytningsklar, da hjemmet er moderne, og hvor lys, luft og gennemtænkt design går hånd i hånd. Velkommen til Strandpromenaden 55, 2. tv.
Plantegning


Mere om boligen
Hverdagsliv i harmoni
Planløsningen emmer af luft og lysindfald. De mere end to og en halv meter til loftet og de høje vinduespartier lader lyset strømme frit ind og forstærker følelsen af rummelighed, mens de pæne gulve binder rummene sammen. Den store stue glider naturligt over i det åbne køkken, som fremstår moderne og indbydende med sin hvide, grebsfri finish og velovervejede detaljer. Overskabe og åbne hylder sikrer både æstetik og ekstra opbevaringsplads, og her er også plads til et hyggeligt spiseområde, hvor nærvær er i centrum.
Stilren funktion
Hjemmets to værelser er indrettet med blik for både funktionalitet og æstetik. Hvert rum byder nemlig på indbyggede skabe, der elegant smelter sammen med værelsernes rolige udtryk. Det ene værelse ligger praktisk placeret over for badeværelset, som fremstår gennemført i sit design. De glatte fronter matcher det stilrene køkken og skaber en rød tråd gennem hjemmet. Badeværelset er indrettet med en diskret integreret vaskesøjle og en støbt bruseniche med lyse fliser, hvilket sørger for en veludført atmosfære.
I første parket til naturen
Træk vejret dybt, og lad roen sænke sig, når du nyder morgenkaffen på altanen ved køkkenet, mens duggen stadig ligger let over strandengene. Fra stuens altan kan du betragte lysets leg over havets overflade, da lejligheden ligger ugeneret ud til fredede naturområder, hvor intet forstyrrer udsigten. Her er ingen nysgerrige blikke, kun fuglesang og vinden i det høje græs. Og selvom du er omgivet af naturens stilhed, er det det betagende syn af vandet i horisonten, der virkelig stjæler opmærksomheden.
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi

Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Boligens fakta
Økonomi
Info
Jyske Bank kan gøre dig klogere på din boligøkonomi
Ønsker du at sælge?
LokalBoligs mæglere kan skabe tryghed omkring salget af din bolig eller ejendom. Find ud af om LokalBolig er det rigtige valg for dig.
Ønsker du at købe?
Med en KøberRådgiver er du sikret en fair og tryg bolighandel, og en rådgiver der varetager dine interesser som køber.






Virtuel tur
Gå på opdagelse i boligen